Interview Maiken Rauer

Hvor længe har du siddet i menighedsrådet?
4 år 

Har du haft nogle funktioner? 
Jeg har været kasserer, og det har været mit primære område. Jeg har ikke siddet i udvalg, men har budt ind hvor jeg har kunnet, der hvor har manglet hænder, og der har været mange spændende opgaver. 

Hvad har været det vigtigste arbejde i menighedsrådet?
Mit motiv for at gå ind i menighedsrådet var i bund og grund, at jeg elsker kirken. Jeg vil gerne lære den og alt omkring den bedre at kende, og lære hvordan den drives.  Jeg vidste også, at man på et tidspunkt skulle ansætte en ny præst og og at præstegården stod for renovering, og det har alt sammen været meget spændende at være med til. 

Hvad har været mest udfordrende? 
Det mest udfordrende er, at alt har været nyt, og selvom jeg har en baggrund som bankmand, så er kirkeregnskabet bare meget anderledes at sætte sig ind i. Men efterhånden har jeg fået styr på det, ikke mindst med altid stor hjælp og støtte fra gode mennesker i Regnskabssamarbejdet og Provstiet.

Har du bidraget med nogle personlige kompetencer?
Jeg håber, at jeg kommer som et friskt pust. Jeg synes, at jeg har givet den alt, hvad jeg kunne. 

Hvad har du lært?
Jeg har lært, hvordan kirken drives og hvilke kræfter, den er bundet op på. Det har været spændende at lære den at kende – også som virksomhed.

Hvad har været den største oplevelse?
Jeg har mødt og lært så mange gode mennesker at kende, og ikke kun omkring Tølløse Kirke men også kollegaer fra de nærliggende sogne, Provsti og Ragnskabssamarbejdet, og det er jeg virkelig glad for.