09/11/2025 0 Kommentarer
Afsnit 7: Små fremskridt - men vigtige beslutninger
Afsnit 7: Små fremskridt - men vigtige beslutninger
# Ugerløse renovering

Afsnit 7: Små fremskridt - men vigtige beslutninger
Når I kigger op på kirken, kan det måske ligne, at der er ved at blive pyntet op til jul med lyskæder indendørs. Det er dog ikke tilfældet – der er blot sat LED-arbejdslamper op, nu hvor vi er gået ind i den mørkere del af året.
Der er faktisk ikke sket de helt store forandringer siden sidst, men der har været nogle vigtige beslutninger, som skulle træffes. En af dem handlede om kirkegulvet. Man ønskede oprindeligt at bevare det eksisterende gulv, men det viste sig, at der ville mangle nogle dele, og at gulvet tidligere har været repareret. Derfor er det besluttet, at der skal lægges et nyt gulv i kirken som en af de sidste opgaver.
Det gamle gulv er midlertidigt blevet genlagt, da der skal opstilles stillads i kirken for at kunne vaske vægge og lofter ned. For at sikre et stabilt underlag er gulvet derfor lagt igen. I løbet af de næste par uger vil stilladset blive sat op, og derefter kan den tidskrævende og omhyggelige proces med at fjerne den gamle kalk begynde.
Teskt og billeder: Karsten Larsen






Kommentarer